JP-sportsredaktør: Vi skal forkæle dem der betaler

I forbindelse med at DS-formand Jimmy Bøjgaard og næstformand Flemming Olesen var til nordisk kongres, mødte de bl.a. Expressens sportsredaktør Martin Heinius til en snak om sportsjournalistikkens fremtid. Vi har inddraget tre danske sportsredaktører til at komme med deres bud på en slags status – og et kig ind i fremtiden. Men først et par citater fra Heinius taget fra artiklen: “mere video, mindre blok og pen”.

Martin Heinius kunne fortælle, hvordan man i stigende grad lægger flere og flere ressourcer over på web-baseret tv-produktion, med egne studios, live show og interview, som i højere grad kommer bag om den enkelte sportsbegivenhed, frem for at referere den.

Han sagde, at der er en klar tendens til, at kunderne hellere vil have baggrund og personlig opfølgning på de enkelte begivenheder, end have den traditionelle kampafvikling og løbende analyse. Og så er de enkelte journalister i stigende grad udstyret med håndholdt kamera og mikrofon (der var 30 sæt til rådighed for journalisterne), end de er til sportsbegivenhed med blok og pen.

Hver dag satser man på at have minimum 100 egenproducerede tv/video-indslag. Den dag, DS var på besøg, kunne man registrere 143 af slagsen.

Jeg har bedt Jyllands-Postens sportsredaktør Thomas Møller Kristensen svare på fem spørgsmål:

Jyllands-Postens sportsredaktør Thomas Møller Kristensen

Hvordan ser du (sports)mediernes øjeblikkelige situation – og hvad peger det hele henimod?

Man kan jo ikke undgå at lyde som et ekko af Krauls taler ved de seneste mange årsmøder. Medierne og dermed sportsjournalisterne skal kæmpe fra gadehjørne til gadehjørne, og det er umuligt ikke at bemærke, hvordan de høje læsertal går til historier, som man i gængs forstand ikke vil kalde journalistik, men sladder.

Til gengæld glæder jeg mig over, at den daglige sportsdækning både lokalt og nationalt emmer af engagement og lyst til at afprøve grænser – af samme grund må jeg rose Lars Jørgensen for at kaste Sportspressen.dk i søen, og jeg håber virkelig både for ham og for vores branche, at projektet kan holde sig flydende.

Expressens sportsredaktør, Martin Heinius, påstår, at kunderne vil have baggrund og personlig opfølgning på de enkelte begivenheder. Har han ret? 

Både og – svaret afhænger nok af definitionen ”kunde”. I samtaler med kolleger bliver jeg desværre bekræftet i ovenstående tese om, at mange læsere hellere lader sig lokke af lidt skæv underholdning end et tungt emne, som de kan blive klogere af. Vore betalende brugere vil til gengæld gerne have baggrunde, så kunsten er naturligvis at forkæle dem og lokke endnu flere ind i butikken.

Heinius fortæller også, at man hver dag satser på minimum 100 egenproducerede video/tv indslag. Hvordan lyder det? Er skriveriet på vej i urnen?

På ingen måde hos JP – vi arbejder ganske vist konstant på at forbedre oplevelsen og indpakningen, men helt grundlæggende har vi brug for den gode historie skrevet på den helt rigtige måde. 

Hvor meget bliver der selekteret – altså hvornår er noget stort nok til at blive dækket tæt. Et eksempel for ikke så længe siden: Herrelandsholdet i håndbold, verdensmestrene, spillede kval-kamp mod Montenegro i april. Fire mediefolk var til stede – to fra samme medie. Er der en tendens? Eller en forklaring? For ikke så længe siden var dækningen af f.eks. håndboldherrerne mega-massiv.

Bredt set bliver selektionen stadigt skrappere. I takt med et endnu større tryk på konstant at være aktuelle vurderer vi altid begivenheder ud fra vore reelle muligheder for at servicere vore brugere – en landskamp spillet efter deadline har altid været svær at smide i avisen halvanden dag efter, men forsinkelsen opleves i dag endnu mere håbløs end tidligere.

Derfor vil vi af hensyn til ressourcerne oftere vælge at dække begivenheden hjemmefra.

Bliver de såkaldt mindre idrætsgrene glemt? Er der ikke plads/ressourcer til den brede idræt/pensel?

De bliver nok ikke glemt, de bliver bare ikke prioriteret i bred forstand – i stedet for at følge alle idrætsgrene konstant forsøger vi i langt højere grad at lave nedslag, når emner, mesterskaber eller personer er relevante for andre end blot den givne sportsgrens hengivne menighed.

Senere her på DS-sitet spørgsmål og kommentar fra Allan Olsen, Ekstra Bladet og Søren-Mikael Hansen, Politiken.