En af de store i vores fag, Casper Thorsøe (75), er gået bort. Casper Thorsøe var fotograf og tv-producent med mange års erfaring. Helt tilbage i 1980 – længe før TV 2s oprettelse skabte grobund for privat tv-produktion – grundlagde han CTVP.
Siden har han med sit selskab stået i spidsen for mange tv-produktioner for blandt andet danske og udenlandske medier.
Blandt hans faste, mangeårige kunder var EU-Kommissionen i Danmark.
Firmaet ledes nu af hans to tvillingesønner Casper Thorsøe jr., der tidligere var ansat i DR, og Peter Thorsøe, der afbrød en karriere i forsvaret for at træde ind i familievirksomheden.
Den ene af Caspers sønner, Casper Thorsøe jr. siger:
Vores fars bisættelse er nu på onsdag kl. 13.00, hvor medlemmer der kendte ham er velkommen til at deltage.
Det vil foregå i vores virksomheds lokaler på Ved Amagerbanen 15 i København S.
Min far har frabedt sig blomster, men man er velkommen til at betænke Folkekirkens Nødhjælp, reg. nr. 4183 konto. 6052800. Mrk. Casper Thorsøe.
Parkering er begrænset i området, derfor tilrådes det, at man evt. tager Metroen, hvor den nærmeste station er Øresund Station.