Jacob Wadland er død, 53 år gammel, efter længere tids kræftsygdom.
Jacob Wadland var noget så sjældent som en pressechef i fodboldens verden, som stort set alle var enige om at respektere og holde af.
I en dagligdag, hvor det ofte var nødvendigt at sætte begrænsninger og sige nej, formåede han stadig ikke bare at give udtryk for at forsøge at få samarbejdet til at glide – han gik faktisk de ekstra skridt, hvis det var muligt for ham at opfylde omgivelsernes ønsker eller få historien til at folde sig ud.
Gennem årene prioriterede Jacob et tæt samarbejde med Danske Sportsjournalister. Han holdt sine konstruktive kaffemøder – gerne på en solbeskinnet plet – og han kæmpede til stadighed for at bevare mest muligt af ’den danske model’ med nærvær, personlig kontakt og så få restriktioner som muligt, når fodboldlandsholdene var samlet og skulle møde pressen.
Også selv om presset fra anden side om det modsatte kunne være markant.
Samtidig var Jacob til at tale med. Både professionelt, men også personligt og menneskeligt, og selv om han kunne være bestemt og lede internationale pressemøder, var der aldrig langt til et varmt nik, en tør bemærkning eller et lunt smil i øjenkrogen.
Elitefodbold på internationalt niveau er ofte en barsk, hård og lunefuld verden, men Jacob Wadland har siden sin ansættelse i 1997 været en rolig og respekteret støtte i DBU, og selv om han ikke var uddannet journalist, så havde han forståelsen for journalistikken – og respekten fra dem, der udøver den.
De seneste år var Jacob Wadland svækket af kræft, men han holdt fast i sin tilknytning til DBU, sit arbejde og den verden, som han holdt af.
Og det var en verden som holdt lige så meget af ham, fordi han var et ordentligt, professionelt og først og fremmest behageligt menneske.
Vores tanker går til Jacobs familie og venner, og især til hans to børn.
Æret være hans minde.
På bestyrelsens vegne,
Andreas Kraul, tidligere formand for Danske Sportsjournalister
Foto: Anders Kjærbye