Galla aflyst – online generalforsamling 16.oktober

Vinderen af Årets Ankerdal 2018 var Kenneth Thygesen fra JP ©Anders Kjærbye

Kære kolleger,

Gallaaftenen fredag den 16. oktober er aflyst på grund af corona-restriktionerne, mens generalforsamlingen vil blive gennemført online i foreningens facebookgruppe ”Danske Sportsjournalister” fredag den 16. oktober klokken 16.30.

Samtidig har bestyrelsen besluttet en alternativ model for prisoverrækkelserne, da vi ikke finder det hensigtsmæssigt at overrække dem online. Priserne vil derfor ikke blive uddelt i forbindelse med generalforsamlingen.

Vi melder snarest ud om priserne.

Omkring 80 pct. af vore medlemmer er pt. med i facebookgruppen, og vi opfordrer selvfølgelig til, at alle, der har mulighed for det, melder sig ind i gruppen.

Denne model betyder også, at videoen med generalforsamlingen vil forblive på siden i en rum tid efter afholdelsen, så man efterfølgende kan se med. Der vil være mulighed for at kommentere og stille spørgsmål via kommentarfeltet.

Vi ser frem til at invitere til normal generalforsamling og gallaaften, så snart det lader sig gøre i 2021, og til i øvrigt at gennemføre øvrige sociale arrangementer i foreningen.

Mvh Bestyrelsen