Her er de syv kandidater til Årets Sportsjournalist 2022

Den 3.marts 2023 er det atter tid til Sportsjournalisternes Dag, når Danske Sportsjournalister indkalder til generalforsamling efterfulgt af gallamiddag og prisuddeling.

Foruden de fem specialpriser skal vi have kåret Årets Sportsjournalist 2022, og Danske Sportsjournalsiter kan nu løfte sløret for de syv kandidater, der er blevet indstillet af foreningens medlemmer.

Danske Sportsjournalisters bestyrelse vil stemme blandt de indkomne forslag og finde frem til tre nominerede, der vil blive afsløret i ugen op til Sportsjournalisternes Dag.

Alle medlemmer af Danske Sportsjournalister har kunne indstille kandidater, og der er igen i år kommet en række stærke kandidater på bordet. Flere er blevet indstillet mere end en gang.

Her er overblikket over de syv indstillede kandidater til prisen som Årets Sportsjournalist 2022:

Dennis Bjerre Christiansen og Kim Robin Graahede, Aarhus Stiftstidende
– for deres dækning af AGF og nyt stadion i Aarhus gennem 2022.

Frazam Abolhosseini, B.T.
– for sin nyhedsdækning og transferafsløringer.

Jan Jensen, Ekstra Bladet
– for podcasten Blodbold og dækningen af VM i Qatar.

Kenneth Thygesen og Thomas Lund Hansen, Jyllands-Posten
– for artikelserien om ludomani og skæbner blandt ludomaner.

Jeppe Laursen Brock & Lasse Danielsen, Politiken
– for deres artikelserie om elitesportsatleter, der kommer i klemme i systemet.

Andreas Kraul, DR Sporten
– for sin fodbolddækning og kommentering på diverse DR-platforme, herunder VM-kampe, Christian Eriksen-interview og podcasten Fodboldlisten.

Jeppe Laursen Brock, Politiken
– for en række afslørende artikler i Politiken om bl.a. Fremad Amager, Tour de France i Danmark, skæbnerne bag Qatars fodbold-VM samt serien om hvordan dansk idræt tryner sine egne.

Vinderen bliver kåret til Sportsjournalisternes Dag fredag den 3.marts, hvor der også afvikles generalforsamling. Læs mere om dette her. 

Efter generalforsamlingen fortsætter ”Sportsjournalisternes Dag” med spisning og prisoverrækkelser.

For at deltage i den del af arrangementet kræves der bindende tilmelding til
Jimmy Bøjgaard (mail: jimmy@boejgaard.dk) eller Karl Aage Dalgaard (klaage@outlook.dksenest fredag den 24. februar 2023.