Tekst: Karl Aage Dalgaard
Foto: Claus Birch
Et travlt og livligt år. Det var konklusionen og indledningen på formand Jimmy Bøjgaards årsberetning for 2022 ved generalforsamlingen i Restaurant Pilen.
Traditionen tro begyndte han beretningen med den tunge pligt at mindes medlemmer, der var bortgået. Kun et navn stod på listen, og det var på sin vis glædeligt, men Jimmy Bøjgaard ville ikke udelukke, at der måske var tale om flere uden bestyrelsens kendskab. Han opfordrede derfor medlemmerne til at informere, hvis de fik besked om et dødsfald.
Medlemmet, som foreningen mistede på årets sidste dag i 2022, var Pierre Sales, 79 år. Han blev født i Frankrig i 1943, men flygtede til Danmark med sine forældre på grund af 2. verdenskrig. I begyndelsen af halvfjerdserne blev han ansat på Nordfoto i Det Berlingske Hus, og her var han i en årrække en meget vellidt billedredaktør.
I den rolle dækkede Pierre Sales adskillige fodboldslutrunder samt olympiske lege, og han var med sin store viden indenfor sportens verden en kæmpe gevinst for kollegerne, fordi han altid var klar til at hjælpe og løse diverse problemer. Han var samtidig et sproggeni, der mestrede dansk, fransk, engelsk, spansk og tysk.
Udover sport var han meget musikinteresseret – særligt i dansk rock. Det medførte, at han på opfordring af Franz Beckerlee, som en overgang arbejdede på Nordfoto (nu Ritzau Scanpix), blev den første manager for Gasolin’ i 1970-71. Han var også manager for Sods (senere Sort Sol).
Pierre Sales gik på pension i 2010, men det stoppede ham ikke. Han var konstant nysgerrig på at lære mere, og selvom han var ferm til spansk, var han for ganske nylig på sprogskole i Valencia. I de senere år deltog han også i veteranfrokosten på Fridas.
Jimmy Bøjgaard bad forsamlingen om at mindes Pierre Sales, inden han gik videre med sin beretning. Som tidligere nævnt et travlt og livligt år, der kom til at handle meget om AIPS – sportsjournalistikkens internationale forbund.
– Debatten startede sidste forår om vores medlemskab af AIPS. Gode norske kolleger blev udelukket fra en prisfest i Doha i Qatar, som i forvejen ikke var et populært sted. AIPS sagde, at hvis nordmændene ikke mødte op, kunne de heller ikke være nomineret. Vi fik et åbent brev fra 22 medlemmer, som medlemmer af vores Facebook-gruppe også bakkede op om – for nogles vedkommende som medunderskrivere. De ønskede, at vi skulle udmelde os. Der blev indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling, hvor det skulle besluttes, om vi ville forlade AIPS. Det krævede 2/3 flertal for udmeldelse, da det ville medføre en vedtægtsændring, og det var der ikke, så vi er stadig medlem af AIPS, berettede Jimmy Bøjgaard.
Han sagde videre, at bestyrelsen har overvejet, om man fremover mere skal være i dialog med AIPS Europe – en af de fire afdelinger under hovedorganisationen i AIPS, der tilsyneladende ikke fylder meget i DS-medlemmernes hoveder. En frygt for konsekvenser i forbindelse med en udmeldelse synes også ubegrundet.
– Det er en skrøne, at AIPS-kortet er nødvendigt for at få adgang til store internationale sportsbegivenheder. Med akkrediteringer samarbejder vi med DIF, DBU og andre af den slags organisationer, lød det fra Jimmy Bøjgaard.
Derefter sagde han, at bestyrelsen i forbindelse med jubilæumsåret havde set nærmere på foreningens vedtægter for at tilpasse dem til nu- og fremtiden.
– Vi fremlægger vedtægtsændringerne som en slankning og modernisering af foreningen. Alt, hvad vi gør, sker med respekt for foreningens flotte historik. Vi skal holde fast i traditionerne, men det mener jeg også, at vi kan gøre.
Efter præsentation af foreningens nye kasserer Bettina Schjølie, som fint har overtaget efter Flemming Olesen, konstaterede Jimmy Bøjgaard, at der nu udsendes nyhedsbreve, og at kontingentet opkræves pr. e-mail. Af den grund er det vigtigt, at bestyrelsen har medlemmernes data.
Formanden satte ekstra trumf på ved at oplyse, at foreningen nu også har mobilepay, hvorefter AIPS og Qatar atter kom ind i billedet gennem debatter med Dansk Journalistforbund og mange andre.
– Det med AIPS er noget, vi nok skal forholde os til fremefter. Hvis VM skal til Saudi-Arabien i 2030, tror jeg, det er en debat, som er kommet for at blive. Og hvor kan vi være i verden fremover? Kina, Brasilien, Indien, Hviderusland? Det kommer vi nok til at hygge os med i sportsjournalistiske kredse de kommende år, fastslog han.
Hvad kommunikation angår, lagde Jimmy Bøjgaard op til mere aktivitet på hjemmesiden efter lukningen af medlemsbladet, Den Gyldne Pen.
– Beslutningen er taget af økonomiske årsager. Bladet koster pr. medlem ca. halvdelen af det nuværende kontingent. Foreningens største udgiftspost. Vi gør det for at holde driften i nul eller et lille plus. Vi vil ikke køre med planlagte underskud, der tærer på formuen til den daglige drift.
Med den besparelse åbnes der op for flere arrangementer, og det er et stort ønske i bestyrelsen.
– Jeg håber, vi mødes til mange gode arrangementer. Jeg vil nævne Lone Pagh og Susanne Horsdals podcast med fokus på den kvindelige sportsjournalistik – utroligt lyttevenligt. Vi håber at kunne lave flere arrangementer. Vi har allerede veteranfrokosten. Vi eller rettere Flemming Toft arbejder lidt på nogle ideer – Sportens Folkemøde. Vi håber at kunne lave et arrangement, der kan komme lidt bredere ud end bare til vores egen kreds.
Jimmy Bøjgaard talte også om den vigtige betydning af samarbejdspartnere.
– De er vigtige. Vi har haft samarbejde med DBU omkring akkrediteringer og andre forhold omkring VM i Qatar i det forgangne år. Vi har samarbejde med Divisionsforeningen. Jeg har haft møde med pressecheferne i de to øverste fodboldrækker med det mål at få afmonteret de kløfter, der nogen gange har været. En god uformel snak, hvor man også har kunnet gå lidt til dem. Jeg spurgte dem f.eks., hvordan det var muligt at lave et fem minutters interview med NFL-stjernen Tom Brady, men ikke altid med en superligaspiller i Jylland – det kunne de ikke helt forklare. Men vi har haft nogle hyggelige snakke, og vi har brug for input fra jer til, hvordan vi kan nærme os superligaklubberne. Nu har vi et forløb, og vi har noget, hvor vi kan gå til dem.
– Jeg vil også nævne Danmarks Idrætsforbund. Vi har lige nu en dialog omkring Paris 2024 med akkrediteringer. Vi har et fantastisk samarbejde med Jakob Draminsky, som står for at håndtere det, og det samarbejde betyder, at vi har de akkrediteringer, der skal være til dansk presse med mere. Vi fik flere, end vi egentlig var berettiget til med vores størrelse som land, da der var vinter-OL i Beijing, fordi der pludselig var to ishockeyhold med, og der er en kæmpe cadeau til Draminsky og DIF for at lave benarbejdet. Men det er også et skulderklap til os som forening, at vi formår at præge dem til, at vi har bedre vilkår end mange andre mellemstore lande i Vesteuropa. Vi har sågar fået mulighed for et par akkrediteringer mere til Paris. Fristen er lige udløbet, men senest er det formentlig kommet på plads, at de to store rettighedshavere, DR og TV 2, kan få et par stykker mere.
Derefter talte formanden om foreningens priser.
– Jeg vil sige tak til vores jury omkring priserne. Vi oplever en større og større interesse. Vi ser også utroligt mange stærke indstillinger, og det er svært både for juryen omkring priserne og bestyrelsen omkring Den Gyldne Pen (Årets Sportsjournalist) at finde nominerede i et stærkere og stærkere felt.
Det gør ikke fremtiden mindre lys for Danske Sportsjournalister, mener Jimmy Bøjgaard.
– Jeg er optimist. Vi er på et fornuftigt tocifret antal nye medlemmer om året, og det er glædeligt, at det både er flere yngre og flere kvinder, som er kommet ombord.
– Jeg vil slutte med at sige, at vi i dag er 417 medlemmer. 310 aktive, 107 aktive pensionister. Det er ret tilfredsstillende. Hvis vi var en superligaklub eller fodboldtræner, ville vi nok sige, at vi var i en proces, og der vil nogen nok sige, at det kan man købe sig lidt tid til. Vi vil dog ikke bare være i en proces. Vi vil gerne have fremgang. Det skal ikke bare være proces, og jeg håber at kunne berette om et godt år ved næste generalforsamling. Tak.