Danske Sportsjournalister er en forening med mere end 400 medlemmer, der alle har eller har haft berøring med sportsjournalistikkens forunderlige verden i forskellige funktioner.
I en denne serie sætter Danske Sportsjournalister fokus på medlemmerne gennem en række spørgsmål, der belyser vejen ind i branchen og sportsjournalistikken i dag.
Gennem en række artikler vil vi møde forskellige medlemmer, der hver især har berøring med sportsjournalistikken og møde medlemmerne på en anderledes måde.
Månedens medlem til at svare på spørgsmål er Lars Rønbøg, der har været sportsfotograf i årevis og i de fleste weekender er at finde på Superliga-stadioner rundt om i landet.
Hvorfor og hvordan blev du i sin tid sportsfotograf?
“Havde måske i virkeligheden mest interesse i at overvære fodbold, frem for at spille det selv, så da fotografi blev min hobby som 16-årig var det naturligt at begynde at fotografere det. Øvede mig i 10 år inden jeg søgte ind på Journalisthøjskolen og forfulgte derefter sporten målrettet for at det kunne blive min levevej.”
Hvad er den sjoveste eller bedste opgave, du har haft som sportsfotograf?
“I disse år er det uden tvivl når der er Københavner-derby – tidligere var det forårsklassikerne i cykling og Tour de France. De år i starten af 00’erne med rejser i forårsmånederne til cykelløb i sydeuropa var hårdt, men sjovt arbejde på en motorcykel hele dagen og rigtig givende rent fagligt. F.eks. til Paris-Nice…om aftenen var det kollegial hygge ofte udelukkende med udenlandske fotografer når deadline var nået, for jeg var ofte eneste dansker der fulgte løbene – det var en anden tid!”
Hvad laver du i dag og hvad er du mest optaget af i dit arbejde for tiden?
“I dag er det fodbold, fodbold og fodbold!”
“Det optager mig ærlig talt mere og mere, om sportsfotografi er noget jeg kan blive ved at leve af i fremtiden, når jeg ser hvordan vi bliver færre og færre professionelle fotografer til kampene og flere og flere hobby- og fritidsfotografer på sidelinjen. Det ses også ved, at der hvert år fyres fotografer på de danske medier. Derudover så er priserne på eksempelvis arkivbilleder styrtdykket det seneste tiår og betalende kunder siver langsomt ud af markedet, så jeg kæmper lidt med hvordan jeg kan udvikle min metier og min “plads” i branchen, så der fortsat er brug for det arbejde jeg laver i en professionel sammenhæng – for jeg har stadig en stor appetit på sportsfotografi.”
Hvad eller hvem i vores branche inspirerer dig?
“Mine kollegaer Dresling, Fisker, Sabroe & Kjærbye (Det er ikke et advokatfirma). Jeg følger generelt meget med i hvad de fotografer, jeg omgiver mig med til fodboldkampe, skyder af billeder. Derudover følger jeg diverse internationale fotografer og ser deres arbejde fra de store sportsbegivenheder ude i verden og hvordan de forsøger ikke at gentage sig selv. Det inspirerer mig også hvilke nye veje sportsjournalistikken tager generelt – som f.eks Mediano og fanmedierne, der viser hvordan journalistik også kan laves.”
Hvad ville du ændre i vores branche, hvis du kunne?
“For en fotograf, så er “access” livsnødvendigt. Ville ønske at arrangører, forbund og klubber ikke var så bange for at give mere adgang til medierne, så der kunne gives et mere nuanceret billede fra sportens verden bag de lukkede døre i stedet for sportens egne ofte thumbs-up-billeder fra bane og omklædningsrum. Der kan godt komme hæderlige og anstændige billeder ud af et nederlag, som viser sportens aktører uden at udstille dem – jeg tror det er dén side som “man” ikke vil have frem.”
Hvorfor er du medlem af Danske Sportsjournalister?
“Jeg er jo ikke den mest aktive når det kommer til arbejdet i foreningen eller når der kaldes til festivitas som jeg var tidligere, så det er mere at være medlem af en forening der kan tales vores sag og vi kan fremstå som en samlet enhed over for forbund, klubber, sportarrangører og andre i sporten verden.”
Hvem skal have stafetten herfra og svare på spørgsmålene næste gang – og hvorfor?
“Liselotte Sabroe – har været med i 30 år som eneste kvinde og har gennem alle årene skudt gode billeder – interessant med hendes take på sportsfotografi og sportsjournalistik.”