Danske Sportsjournalister er en forening med mere end 400 medlemmer, der alle har eller har haft berøring med sportsjournalistikkens forunderlige verden i forskellige funktioner.
I denne serie sætter Danske Sportsjournalister fokus på medlemmerne gennem en række spørgsmål, der belyser vejen ind i branchen og sportsjournalistikken i dag.
Gennem en række artikler vil vi møde forskellige medlemmer, der hver især har berøring med sportsjournalistikken og møde medlemmerne på en anderledes måde.
Månedens medlem til at svare på spørgsmål er Liselotte Sabroe, fotograf hos Ritzau/Scanpix.
Hvorfor og hvordan blev du i sin tid sportsfotograf?
“Jeg har altid interesseret mig for sport. Da jeg startede på Berlingske/BT/Nordfoto som elev, fik jeg hurtigt lov til at komme med ud til fodboldlandskampe. Vi kunne være 1-2 fotografer fra hver medie der dækkede en landskamp og i starten var det ikke mange billeder jeg fik i avisen. Men jeg blev bidt af det og fik med årerne flere kampe. Da håndboldkvinderne slog igennem i Norge i 1993 fik jeg lov til at dække semi- og finalen for Berlingske. Og det er blevet til temmelig mange slutrunder siden.”
Hvad er den sjoveste eller bedste opgave, du har haft som sportsfotograf?
“Det er godt nok svært at vælge en enkel opgave ,men OL i Athen i 2004 var kæmpe stort. Jeg blev virkelig berørt ved åbningsceremonien da Grækenland som værtsnation kom ind som sidste land. Det hele eksploderede i glæde og stolthed da deres atleter kom ind på stadion. Det var mit første OL, og jeg fik lov at fotografere så mange forskellige sportsgrene. Der var også plads til at lave reportage og anderledes historier fra sportsgrene uden dansk deltagelse. Harvy Hansen og jeg var til vægtløftning med verdens stærkeste mand fra Iran og beachvolley var lige kommet på programmet. Det hele sluttede så herligt af med håndboldkvinderne som vandt guld efter et kæmpe drama der blev afgjort med to gange forlænget spilletid og straffekastkonkurrence. På sidste dagen da alt var slut, skulle vi ud og spise en festmiddag. Chefen på sporten sagde at vi bare skulle give den gas for det havde vi fortjent. Vi sad det smukkeste sted inde i Athen og der så jeg Akropolis for første gang i tre uger, men vi var så trætte at det blev en billig omgang for chefen, vi skulle bare hjem og sove.”
Hvad laver du i dag og hvad er du mest optaget af i dit arbejde for tiden?
“Jeg er jo fastansat fotograf på Ritzau/Scanpix, så jeg dækker jo en hel del nyhedsstof, royalt, portrætter og politik. Jeg kan godt lide den store variation. Men sporten er mit hjertebarn. Jeg glæder mig altid når jeg skal til fodbold eller håndbold som er det vi dækker mest. Selvom slutrunder i disse sportsgrene kan være lange, elsker jeg at dække dem. Det næste bliver dog VM i badminton i Royal Arena som vi dækker med flere fotografer.”
Hvad eller hvem i vores branche inspirerer dig?
“Lars Rønbøg, Jens Dresling, Lars Møller og Anders Kjærbye er mine helte og kollegaer. Vi dækker meget de samme kampe og det er en fornøjelse at følge deres arbejde for de er sindssyg dygtige og jeg har et rigtig godt kammeratskab med dem alle. Min største helt af alle er dog Lars Poulsen, som desværre er stoppet i en alder af 72 år. Vi har haft så mange rejser sammen gennem årerne med fodbold og håndbold. Hans dygtighed, næse for den gode historie, erfaring og kæmpe ro selv når det er finaledag, har jeg altid kunne lære meget af. Vi har haft så mange sjove oplevelser sammen på og uden for banen og jeg savner ham stadig vildt meget.”
Hvad ville du ændre i vores branche, hvis du kunne?
“Haha……at alle landskampe i fodbold og håndbold skulle starte kl 19 og ikke ved 21 tiden. Nåmen det kommer jo aldrig til at ske. TV og pengene bestemmer! Fatter dog stadig ikke at f.eks en testkamp i håndbold en onsdag aften i Royal Arena skal spilles kl 21. Der er så mange børn der gerne vil se deres helte…….og en fotograf der gerne vil ordentlig tid i seng:)
Som Lars Rønbøg også nævner ville det være herligt med mere åbenhed fra klubber og landshold. Det går lige nu den anden vej. Og træninger med kun 15 min. adgang for fotografer giver sjældent gode billeder.
Det bliver sværere og sværere at dække reaktioner efter superliga-kampe. Der kommer så mange klubfotografer, videofolk og andre på banen efter kampene at det ikke er til at finde spillerne i mængden.”
Hvorfor er du medlem af Danske Sportsjournalister?
“Har ikke været den store deltager til fester og generalforsamlinger, men synes det er vigtigt at være medlem af en forening der taler vores sag og forsøger at give os bedre arbejdsforhold.”
Hvem skal have stafetten herfra og svare på spørgsmålene næste gang – og hvorfor?
“Anders Kjærbye skal have stafetten. Vil gerne høre mere om arbejdet som fotograf for fodboldlandsholdene.”