Juryen på plads: De skal kåre vinderne af årets specialpriser

Nicklas Degn vandt prisen som Årets Ankerdal i 2022. Nu er han med i priskomiteen. Foto: Claus Birch.

Der er stadig nogle måneder tilbage af året, men Danske Sportsjournalister kan allerede nu afsløre navnene på de folk, der skal finde vinderne af årets specialpriser, der uddeles næste år for journalistik begået i 2023.

Vanen tro kårer Danske Sportsjournalister vindere i de fem kategorier Årets Ankerdal, Årets Digitale Hit, Årets Sportsbog, Årets Sportsfoto og Årets Fortæller. Det sker i forbindelse med Sportsjournalisternes Dag i marts 2024.

Danske Sportsjournalister har sammensat en ny jury, som skal votere blandt indstillede kandidater.

Her er årets jury:

Nicklas Degn, journalist, Radio4

Marco de los Reyes, journalist, DR

Sebastian Stanbury, journalist, Mediano

Martin Davidsen, redaktør, Stemmer Fra Ådalen

Søren-Mikael Hansen, kommentator, Politiken

Jens Harder Højbjerg, Kommunikationschef, Høje Taastrup Kommune

Husk at man nu kan indstille kandidater til alle priser. Forslag skal sendes til mailadressen dspriser@gmail.com. Deadline er 1. februar 2024.

Læs mere om alle kategorier ved at klikke her.