Presselandsholdet tog overbevisende sejr mod FCÅM

Presselandsholdet - ©Anders Kjærbye

Danske Sportsjournalisters stolthed – Presselandsholdet – kom godt fra land i 2024. Lørdag spillede Presselandsholdet mod FC Åben Modus fra journalistuddannelsen i Aarhus, og her blev det til en overbevisende sejr på hele 5-0 til teamchef Andreas Krauls tropper.

25 journaliststuderende fra Aarhus var sammen med en flok tilskuere på besøg på Frederiksberg Stadion, og her blev de vidner til en kamp, hvor Presselandsholdet i overbevisende stil sikrede sig en markant sejr.

5-0 blev det endelige resultat i den fine kamp, der blev afviklet i kulden på Frederiksberg.

Kampens målscorere:

1-0 Jonas Hebo
2-0 Kasper Thrane
3-0 Jonas Hebo
4-0 Jonas Hebo
5-0 Mads Junker

Arkivfoto: Anders Kjærbye