Danske Sportsjournalister
NyhederPRMMedlemslisteOrganisationDebatforumOm DSStadionGuideLinksBilledgalleriKontaktAIPS
   
Flere nyheder
Flere pressemeddelelser

 

 

Anders Bay, B.T., til Italien

Torsdag d. 7. september 2000

B.T.s sportsredaktion skal igen skifte ud på en vital post. Den ene af redaktionens to souschefer, Anders Bay, flytter 1. februar 2001 til det nordlige Italien for at etablere sig som freelance-korrespondent. Han kommer primært til at arbejde for B.T. og TV3. Med jobskiftet bliver Anders Bay altså endnu en del af B.T.s korrespondent-netværk, der i forvejen
tæller Kasper Steenbach i London og Jørgen Pihl i Barcelona.

Anders Bay vil til februar have beklædt posten på B.T. i to år, og efterlader et betragteligt hul, som sportschef Peter Brüchmann nu skal forsøge at fylde ud med en kvalificeret afløser. B.T. sportens anden souschef er Hanne Højer.

B.T.s redaktionssekretariat består af otte redigerende. Tæller man tre-mands-ledelsen med, er der tale om 11 stillinger. I dette led vil B.T. pr. 1. februar have gennemført 10 udskiftninger på tre år.

I øvrigt er B.T. også i gang med at finde en afløser for Per Steffensen, der pr. 1.9. indledte en ny karriere som spillerrådgiver i Tempo Management A/S. En afløser ventes udpeget i nær fremtid.