Kraul: “Det handler om fællesskab”

Sportsjournalisternes Dag 2019 ©Anders Kjærbye
©Anders Kjærbye

Otte år i formandsstolen. Andreas Kraul sagde farvel. Det skete en fredag i marts under et loftshøjt vægmaleri af Sikker-Hansen, tacklende fodboldspillere. På en fair måde – Kraul gik selv.

“Den Gyldne Pen” havde et længere interview med Kraul i det seneste nummer, og der kommer mere i det kommende, men den nye hjemmeside kan ikke springe over, hvor (inter)nettet er lavest, så her et par bidder fra en snak på en tribune i Basel.

Han og jeg – om ham og jeg. Det selfie-farvede “jeg”.

“Sportjournalisternes – vores – verden er blevet en mere jeg-agtig verden, der er ikke rigtig tid til fællesskabet. Før i tiden var der redaktionsmøder, der var redaktører inde over historierne, man havde tid til at dyrke kilder og snakke med kollegaer – nu er der hele tiden deadline, der skal trykkes hurtigt på knappen. Mange journalister publicerer selv deres historier og der kommer for meget ud, som ikke er iorden. Og det er med til at svække os alle sammen”, flyder det fra Kraul(e)-gården.

“Vi har gennem foreningen forsøgt at dyrke nogle af de ting, der kan skabe mere fællesskab, mere kollegialitet, et fælles rum at mødes i”, fortsætter han og ligesom understreger, at “der er endnu mere af det samme, og når det bliver det brede, stikker det hurtigt af i forhold til nogle små mærkelige vinkler. Vi skal huske grundigheden, vi skal huske vi er journalister nu, hvor hastigheden generelt er sat op”. 

Den afgående formand er ikke negativ kritisk overfor sportsjournalistikken, men maner bare til det generelle wake-up call. Han roser i hver anden sætning, men fastholder, at vi skal være opmærksomme på vores fags og vores stands vegne. Og vi skal fortsætte og udbygge fællesskabet.

Også det internationale via AIPS. “Medlemsskabet af AIPS har fået mange til at rynke på næsen, men vi har f.eks. gennem et nordisk samarbejde rykket ved ting – bl.a. at de store kongresser ikke bør afholdes i lande uden pressefrihed, vi har også haft kontakt til sportsjournalister, der kommer fra lande, hvor de ikke kender til pressefrihed”.

Som skrevet har medlemsbladet en mere fyldig snak med Andreas Kraul, og vi kommer til at høre mere til ham. Uden at det nødvendigvis bliver på P 3. For han fortsætter i DS-bestyrelsen, bare på en anden stol. 

Og han holder sit sædvanlige øje, der misser let, på udviklingen indenfor vores fagområde.

“Jeg ved ikke om det er blevet sværere at være sportsjournalist, men det er blevet en mere presset hverdag for mange. Man kan godt fornemme, at tempoet er blevet sat op på den måde medierne udkommer på, så det er blevet en disciplin at skulle bevare grundigheden og overblikket – det stiller store krav til journalisterne, at huske de grundlæggende ting, man lærte på journalisthøjskolen og ikke lade sig friste til at ryge med på det, vi kan kalde nyhedslavinen”. FT

Som sagt mere om den tidligere formand i næste nummer af “Den Gyldne Pen”.