BTs sportschef: “Vi tager gerne atleternes privatliv med”

Miniserien om den øjeblikkelige status og et blik ind i fremtiden for sports  dækningen i medierne er nået til den fjerde og foreløbig sidste sportschef. Det er BTs Søren Klæstrup.

I forbindelse med at DS-formand Jimmy Bøjgaard og næstformand Flemming Olesen var til nordisk kongres, mødte de bl.a. Expressens sportsredaktør Martin Heinius til en snak om sportsjournalistikkens fremtid. Her er et par citater fra Heinius taget fra artiklen: “mere video, mindre blok og pen”.

Martin Heinius kunne fortælle, hvordan man i stigende grad lægger flere og flere ressourcer over på web-baseret tv-produktion, med egne studios, live show og interview, som i højere grad kommer bag om den enkelte sportsbegivenhed, frem for at referere den.

Han sagde, at der er en klar tendens til, at kunderne hellere vil have baggrund og personlig opfølgning på de enkelte begivenheder, end have den traditionelle kampafvikling og løbende analyse. Og så er de enkelte journalister i stigende grad udstyret med håndholdt kamera og mikrofon (der var 30 sæt til rådighed for journalisterne), end de er til sportsbegivenhed med blok og pen.

Hver dag satser man på at have minimum 100 egenproducerede tv/video-indslag. Den dag, DS var på besøg, kunne man registrere 143 af slagsen.

Jeg har bedt BTs sportschef, Søren Klæstrup, svare på nogle spørgsmål, der belyser øjebliksbilledet og fremtiden på netop hans avis:

Hvordan ser du (sports)mediernes øjeblikkelige situation i Danmark – og hvad peger det hele hen imod?

“Rigtig meget sport er efterhånden bundet op på rettigheder, og det kan være en udfordring at få foden indenfor hos klubberne eller aktørerne, hvis ikke man har en større rettighed i ryggen. Til gengæld er vi også fri af de forpligtelser, der følger med rettighederne. Vi kan arbejde med fokus på de absolut bedste historier, og vi er ikke tvunget til at beskæftige os med begivenheder, hvor dramaet og spændingen måske ikke lige er til at finde. 

På B.T. Sport arbejder vi meget med de rum, der åbnes, når tv-kameraerne lukker ned for deres transmissioner. Og sulten for at følge med er stor. Det kan vi mærke.  For os er det vigtigt ikke kun at tænke sportsjournalistik som værende alt det, der blot skal leveres i forbindelse med kampene. Vi beskæftiger os i lige så høj grad med atleternes liv, når de ikke er i aktion. Det hele menneske. Og her tager vi gerne privatlivet med, fordi det netop er med til at forme udøverne og påvirke dem i deres karrieren. Vi finder mange svar, når der skal findes årsager til op- eller nedture, fordi vi er med dem hele vejen – på godt og ondt. Det er også sportsjournalistik på B.T. 

Og mit bud er, at sportsjournalistikken fremover i endnu højere grad bevæger sig i retning af at beskrive atleternes liv, når de ikke skal performe i 90 minutter. TV-stationerne kan købe sig til mange rettigheder, men livet udenfor for rampelyset er i ligeså høj grad spændende, og det er ikke en rettighed, der er til salg. Ikke endnu i hvert fald”.      

Den svenske sportschef på Expressen, Martin Heinius fortæller, at man hver dag satser på minimum 100 egen producerede video/TV.-indslag. Hvordan lyder det? Er skriveriet på vej i urnen?

“Skriveriet er ikke på vej væk, men jeg tror, det er afgørende at tænke sin journalistik ind i et større økosystem. Når der eksempelvis er Tour de France, leverer vi indhold til mobilen, video, podcast, avis og selvstændig events. Det er ikke længere nok blot at være tilstede på en platform. 

Ligesom i Sverige er video også vigtigt for os på B.T. Sport. Vi har massiv fokus på video, og vi skruer konstant op. Det vil vi blive ved med i årene, der kommer. Det er et marked, som langt fra er mættet. Annoncørerne er på vej væk fra klassisk flow-tv, fordi de ikke når samme antal seere som tidligere, og nu skal annoncørerne placerer deres kampagner andre steder, for at nå bredt nok ud. Det kan vi på B.T. hjælpe med.  

Hvor meget bliver der selekteret – altså hvornår er noget stort nok til at blive dækket tæt. Et eksempel for ikke så længe siden: Herrelandsholdet i håndbold spillede kval-kamp mod Montenegro i april. Fire mediefolk var til stede – to fra samme medie. Er der en tendens? Eller en forklaring? I januar var dækningen af f.eks. håndboldherrerne mega-massiv.

“Håndboldherrerne er enormt vigtige for B.T. Sport, når de er til slutrunder. Træningskampe og kval-kampe giver dog ikke meget værdi til vores mobile satsning. Vi lever af, at brugerne har lyst til at læse historien, når du drøner forbi forsiden af bt.dk. Her lokker kampe uden den store sportslige spænding ikke synderlig. Vi kan dog sagtens tage til samlinger, selvom der ikke er meget på spil, fordi vi ikke har hørt fra eksempelvis Mikkel Hansen i en længere periode. Med de ressourcer vi har til rådighed, forsøger vi dog altid at vurdere fra gang til gang, om vi kan finde værdien for B.T. Sport. Hvis ikke, lader vi de dygtige kollegaer fra Ritzau dække det for os”.

Bliver de såkaldt mindre idrætsgrene glemt? Er der ikke plads/ressourcer til den brede idræts pensel?

“På B.T. Sport giver vi vores brugere det, de gerne vil have. Vi arbejder ikke meget med ideen om, at de skal have serveret alt det, de slet ikke var klar over, de var interesseret i. Derfor er vi på de helt store kampe og sportsgrene. Vi kaster os gerne over mindre sportsgrene, hvis atleterne har leveret flotte og bemærkelsesværdige resultater, men vi må også være ærlige og sige, at der skal noget ekstraordinært til. Vi ville jo aldrig skrive om eksempelvis Holger Rune, men når han vinder French Open, så går vi all in. Der er intet så skønt som danske succesfortællinger”.