Bogomtale: Verdens bedste Nikolaj

Som spiller var Nikolaj Jacobsen en af verdens bedste. Tryllemusen, kaldte de ham i storklubben THW Kiel.

Da håndboldlandsholdets medaljeæra satte ind, satte en knæskade en stopper for drømmene i rødt og hvidt. En lynkarriere som træner med mesterskaber på stribe i Danmark og Tyskland tændte drømmen igen. Nu som landstræner. Og verdensmester.

Ovenstående er fra bagsiden af bogen “Nikolaj” – om Nikolaj Jacobsen.

På omslaget er der plukket følgende citater:

Han snød ikke med at lege. Der har gået mange historier om, at han var en lille svindler med sin løbetræning og fysiske træning, og det var han. Man skal bare huske på, at det, han ikke fik gjort på løb og fysik, fik han gjort med leg”. (Bent Nyegaard)

“Det, han har lavet de sidste to år, har været umenneskeligt, fordi han har skulle træne et af verdens bedste landshold og et af verdens bedste klubhold. Det vil i praksis sige, at der aldrig er plads til at tabe en kamp”. (Ulrik Wilbek).

Bogen er skrevet af Kurt Lassen.

Forlaget Momenta.

Det bugner med sportsbøger i 2019 og selvfølgelig flest udgivelser jo tættere vi kommer på julen. Her på sitet vil vi præsentere en del fra stakken – alt hvad vi får fingre i. Det bliver i tilfældig rækkefølge uanset idrætsgren, emne, pris, anmeldelser. Det sidste kommer ikke på DS-siden – det lader vi de professionelle anmeldere om. Her bliver bøgerne præsenteret, omtalt og det vil være som en slags info for vores medlemmer. For der er i dette kalenderår kommet flere sportsbøger end tidligere. God fornøjelse.