Det blev den dobbelte målscorer Anders K. Jacobsen, der onsdag aften blev kåret som Årets Pokalfighter 2020, da SønderjyskE besejrede AaB 2-0 på Blue Water Arena.
Traditionen tro er det medlemmer af Danske Sportsjournalister, der kårer Årets Pokalfighter i forbindelse med finalen i Sydbank Pokalen. Ved årets finale i Esbjerg har 19 medlemmer afgivet deres stemme, og valget er altså faldet på Anders K. Jacobsen, der modtog 12 af stemmerne.
Den 30-årige fynbo scorede begge SønderjyskE’s mål i kampen og kan altså krydre sin store aften med titlen som Årets Pokalfighter.
Årets Pokalfigther er blevet kåret siden 1955, hvor AGF’eren Aage Rou Jensen vandt prisen som den første.