TV2-kommentator Thomas Kristensen fortæller her om et meget anderledes sportsår 2020, der også har påvirket arbejdet som journalist markant. Og så ser han frem mod 2021 med lige dele håb og uvished.
Af Martin Davidsen
December måned plejer at være lig med masser af stemning og liv i forbindelse med håndboldslutrunder, og sådan skulle det også have været i 2020. Men EM i kvindehåndbold i 2020 blev en anderledes affære, for slutrunden på dansk grund blev afviklet med en række corona-restriktioner og kun få tilskuere på tribunerne. Og de mange corona-restriktioner fik også indflydelse på mediernes dækning af begivenheden. Vi har stillet TV 2-kommentator Thomas Kristensen en række spørgsmål om den noget anderledes håndboldslutrunde.
2020 har været et specielt år for alle, men måske særligt for dig og dine kollegaer, da I har dækket en stor slutrunde på dansk grund – men under helt andre forhold end normalt. Hvordan har det været at dække håndbold-EM i Danmark her i december, hvor corona-restriktionerne har vel har gjort det mærkbart anderledes?
“Det har virkelig været underligt. Vi levede i den såkaldte ”Blå Zone”, hvor vi på ingen måder kunne komme i fysisk kontakt med det danske landshold og de øvrige nationer. Hele tiden, skulle vi forholde os til Corona-restriktionerne, og på bedste vis forsøge at lave et TV-produkt, som om alting var helt normalt. Det krævede en kæmpe planlægning fra vores dygtige produktionsafdeling og jeg tror aldrig, at vi har været så detaljeret omkring vores tekniske set-up, som denne gang. Men det var altså en mærkelig fornemmelse dagligt at tage bagindgangen i Jyske Bank Boxen og gå ind i en helt tom arena, hvor vi kun måtte opholde os oppe på første sal, fordi vi ikke måtte nærme os den ”Røde Zone”, hvor de aktive og kun ganske få ledere havde adgang. Det var en skærende kontrast til herreslutrunden 2019, hvor alt var fest og fadøl i selskab med 15.000 tilskuere.”
Hvad var den mest markante forskel på foregående slutrunder og denne?
“Det var selvfølgelig, at alle kampe groft sagt blev spillet for tomme tribuner. Vi kunne stort set høre alt hvad der blev sagt på bane og bænk, hvilket vi normalt aldrig kan. Derudover var det en kæmpe udfordring, at vi ikke kunne få gæster i vores studie, fordi det ville være et brud på Corona reglerne. Dette var vi heldigvis forberedte på, og via et ”Greenroom studie, opfundet af et par genier fra vores tekniske afdeling, så dukkede spillerne og landstræneren op visuelt ved studiebordet. Det så nærmest ud som om de var rigtig til stede. Det endte med at blive det helt store hit under EM-slutrunden. Dette kunne lade sig gøre, fordi vi havde en tekniker isoleret i den ”Røde Zone”, hvor han sørgede for at der var hul igennem. Det synes vi, i al beskedenhed, var nytænkning i en Corona tid. Det tog i øvrigt seks måneder at udvikle dette, så det var en forløsning at se det være så effektfuld i vores dækning.”
Hvordan håndterede I på TV2 de udfordringer som restriktionerne har givet for jeres dækning?
“Vi passede virkelig på hinanden undervejs. Forsøgte at holde os adskilt i små grupper, så hvis Covid-19 kom ind i vores lejr, så ville det være begrænset hvem man havde haft som nærkontakt. Vi fik mad leveret på værelserne på vores hotel, ingen gik ud og spiste i byen, og vi sprittede hænder igen og igen. Alle blev Corona testet to gange før vi mødte ind i Herning og tre gange under mesterskabet blev vi speedtestet, for at sikre, at vi ikke fik virus ind i TV2-lejren.”
Hvad betød det for din opgave som kommentator at dække kampene, når der ikke var samme liv på tribunerne som normalt?
“De første par kampe var en tom fornemmelse, men som dagene gik, så opstod der en form for normalitet ved at kigge ud på de tomme tilskuerpladser. Jeg prøvede på bedste vis, at gå til kommentatoropgaven som jeg altid har gjort, selv om det var lidt mystisk at lade sig begejstre over spillet og så kigge direkte over på 2000 opstillede papfigurer på modsatte side. Men der var rigtig mange der så med ude ved skærmen, så de skulle naturligvis havde det bedste fra Boxen, så jeg prøvede faktisk bare at være mig selv.”
Har corona-restriktionerne påvirket din arbejdsglæde eller dit engagement i kampene – i givet fald, hvorfor/hvorfor ikke?
“Det synes jeg faktisk ikke. Jeg forberedte mig på nøjagtig samme måde som jeg altid har gjort. Hvis jeg først begyndte at ændre på min tilgang til måden jeg arbejder på, så tror jeg det vil være et skråplan. Så jeg havde faktisk helt den samme glæde ved jobbet, selv om jeg da nåede at tænke et par gange, at det her forhåbentligt var den eneste gang jeg skulle opleve en fuldstændig tom arena.”
Mere generelt: Hvordan vil du overordnet se tilbage på arbejdsåret i 2020? Er der evt. et særligt højdepunkt?
“Årets højdepunkt for mig har været vores Tour Deja-vu. Vi tog en kæmpe chance med de gamle Tour de France-etaper, som blev kommenteret igen af hovedpersonerne selv. Efter et par dage hvor formatet lige skulle rodfæste sig på redaktionen – og hos seerne, så endte det med at give nogle helt magiske øjeblikke. Det blev tre ugers Tour de Arkiv, som jeg aldrig vil glemme. Generelt har 2020 været noget underligt noget. Jeg var hjemsendt i seks uger i foråret, det var ikke sjovt. Havde en fornemmelse af, at jeg pjækkede fra arbejde, så jeg var glad da jeg blev kaldt tilbage i juni måned. Jeg nåede også at blive fanget i en falsk-positiv test, hvor jeg blev sat i isolation i kælderen derhjemme i syv dage. Det håber jeg aldrig nogensinde at skulle prøve igen.
Hvad ser du frem til i dit job, når vi kigger frem på 2021?
“Som jeg sidder her og skriver disse linjer i december måned 2020, så ved jeg faktisk ikke hvad der kommer til at ske arbejdsmæssigt i det kommende år. Alt vil afhænge af Corona situationen og om de begivenheder vi har rettigheder til vil blive gennemført. Jeg har lige udfyldt min ansøgning til VM i herrehåndbold i Egypten, men jeg aner faktisk ikke om slutrunden vil blive gennemført. Så jeg tænker ikke så langt, men håber inderligt at vi hurtigt vender tilbage til normale tilstande igen. Jeg kan i hvert fald sige, at jeg er på en arbejdsplads der er i rivende udvikling og på alle måder vil sport. Så jeg kommer ikke til at kede mig, hvis det forbandede Covid 19 bare ville forsvinde.”