Af Flemming Toft
Siger man OB, siger man Leif. Siger man Fyn, siger man Leif. Ganske enkelt på øen midt i det hele – That’s Leif.
Rasmussen til efternavn. Eller helt præcist….Leif Kofoed Rasmussen, sportsredaktør på ”Fyens Stifttidende” – eller mere enkelt: ”Fyens”.
Fra souschef til rigtig chef, da året skiftede til 2020.
– Da du overtog posten som sportsredaktør, kom du med følgende “erklæring”: “Der bliver ikke revolutioner i første omgang. Men det er nye tider, blandt andet med mange forskellige platforme – også digitale”. Hvordan har I som redaktion – og læserne/brugerne – mærket det?
“Vi har mærket det ved, at ingen i koncernen interesserer sig ret meget for print-produktet, selv om det stadig udkommer. Det der er fokus på, er at opnå høje læsertal på artiklerne digitalt – koncernen tror på, at interessen vil være nogenlunde det samme hos printlæserne for de samme artikler, selv om der reelt ikke er andre målinger end antallet af print-abonnenter”.
Videre hed det i tiltrædelses-budskabet: “Vi vil ikke vil være så præget af referater af blandt andet kampe, men vi vil beskrive den fynske sport på andre måder”?
“Vi har skåret mange referater væk fra mellemlaget i fynsk sport – og går mere den vej, der hedder analyse. Vi laver menneskelige historier, f.eks om en kvindelig ishockey-spiller, der som den eneste spiller med mændene. Eller Søren Krogh (OB’s nuværende træner, red.), der har dårlig samvittighed over for sin familie, fordi han lige nu tænker fodbold 24-7. Vi skal forsøge at lave historier, der interesserer andre end sportsnørder. Vi er på vej, men der er stadig lang vej at gå. Referater fra udekampe om aftenen er stort set væk medmindre det er OB, GOG eller Odense Håndbold”.
Er “Fyens” hele Fyns i sportsdækningen – eller hvordan er det vægtet?
“Nu er det sådan, at vi er ”Sport Fyn” og er altså både Fyens Stiftstidendes og Fyns Amts Avis sportsredaktionen – baseret i Odense. Så ja. GOG er trods den sydfynske beliggenhed hele Fyns hold, og så er der sådan set kun Svendborg Rabbits- basketball-holdet tilbage i sydfynsk topeliteidræt, men set på hele det fynske idrætslandskab, prioriterer vi kun Rabbits som tredjelag og endda efter Odense Bulldogs i ishockey, fordi meget få læser om basketball hos os. Til gengæld viser vi Rabbits’ basketkampe på Live Sport – og det har stor værdi. Men de skrivende reportere kommer så ikke til kampen”.
Man kan ikke blive i tvivl om, at du hovedsagligt dækker alt omkring OB – er det særligt udfordrende? Kan man på den ene side lægge sympatien opbakningen til sit “lokale” hold i det store danske fodbold billede og på den anden side være særlig kritisk?
“Det kan man da sagtens. Jo mere man følger et hold eller en klub, jo mere kritisk bliver man nærmest, fordi man detaljeret kender til forholdene og til de målsætninger, der drysses omkring med rund hånd. Jeg er engang blevet Årets Sportsjournalist for min måde at dække OB på – de rykkede ned samme år. Man kan for fynsk fodbold næsten ”frygte”, at jeg bliver det igen…..”.
Er det særlig hårdt at følge OB i disse tider?
“Det er hårdt på den måde, at når meget sejler i klubben, så er det sværere at få folk i tale. Der er nok, som vil frem i bussen, når det går godt. Det er nærmest hver mandag blevet sådan, at man skal holde øje med, om en eller anden bliver fyret eller udskiftet eller hentet efter endnu et nederlag. Af og til kunne det være rart med en rolig mandag”.
Du har været et helt journalistliv i branchen – prøv at beskrive din rejse fra den første artikel – og hvad du har skrevet om undervejs?
“Ja, puha. I sommer rundede jeg mit 40. år ikke kun som journalist, men som sportsjournalist. Der er vel ikke det, jeg ikke har skrevet om. Jeg startede som begejstrings-journalist på Fyns Amts Avis og det var stort at ringe til John Eriksen for at høre om hans scoring med en bred inderside i weekenden i Roda og Mulhouse bortset fra, at man skulle hive ordene om målet ud af den beskedne mand. Men allerede forinden havde jeg været sportsmeddeler i seriefodbold på FAA i Assens, hvorfra min verden jo går. Men jeg har i alle de år med mere eller mindre intensitet altid dækket fodbold og OB – og landsholdet. Jeg havde seks år på Ekstra Bladet, hvor jeg også var atletik-reporter ved VM og de olympiske lege. Jeg har været på Fyens Stiftstidende i to omgange – længst siden 1996 til nu – og man udvikler sig helt automatisk i en mere kritisk retning. Også fordi topsport-verdenen bliver mere og mere kompliceret at agere i – man ringer ikke bare op og får en udtalelse. Der er spindoktorer overalt. Men jeg har været til utallige slutrunder og VM’er og EM’er og er blevet præget af at have fulgt typer som Lars Høgh og Richard Møller Nielsen i deres storhedsperioder ikke mindst i deres fynske rede”.
Hvordan ser du udviklingen for aviser som “Fyens”?
“Der vil også fremover være et fynsk dækkende medie med sport. Men jeg er ret overbevist om, at der kommer endnu flere ændringer/tilpasninger i vores branche og det er svært at se, hvor det ender. Men drømmen her er at kopiere norske lokalaviser, der blandt andet har stor succes på meget lidt print, men stærk digital indsats med visning af fodbold i 6. division og andet af den slags indhold”.