Med EM i fodbold og OL i Paris i kalenderen er der udsigt til et spændende 2024 i sportens verden, men allerede i januar er der store brag på plakaten.
Således skal Presselandsholdet i aktion fredag den 12. januar, når modstanderen er de journaliststuderendes hold FC Åben Modus. Kampen mellem Presselandsholdet og FC Åben Modus er en traditionsrig match mellem journalist- og fotostuderende fra DMJX og de erfarne kræfter fra Presselandsholdet.
Kampen spilles fredag den 12. januar klokken 13.00 på Frederiksberg Stadion, og Presselandsholdets teamchef Andreas Kraul er godt i gang med at sammensætte truppen til kampen.
Kampen er åben for publikum, og vi vil opdatere mere, når vi nærmer os kick off.