Danske Sportsjournalisters website bringer med jævne mellemrum interviews med foreningens medlemmer om deres arbejde, karriere og syn på branchen. Denne gang taler vi med 28-årige Nicklas Degn, der trods sin unge alder har 12 års erfaring med sportsjournalistikken. I dag er han ansat på Radio4’s sportsredaktion, hvor han blandt andet er med til at lave programmet 4 På Foden.
Af Martin Davidsen
Hvordan blev du i første omgang tilknyttet Radio 4? Og hvordan er din tilknytning nu?
“Jeg henvendte mig i foråret 2020 til Dan Grønbech, der på det tidspunkt var værtsvikar for Erik Rasmussen på fodboldprogrammet “4 på foden”. På et tidspunkt blev det nævnt i slutningen af programmet, at Erik Rasmussen ikke ville vende tilbage som vært, og det greb jeg som lejlighed til at høre, om der manglede et par ekstra hænder. Det var ikke tilfældet på det tidspunkt, men et par måneder efter hørte jeg fra Radio4 igen, og det kastede nogle freelance-vagter af sig fra juni 2020 og frem. Det har siden grebet om sig og siden november har jeg stort set ikke haft tid til at tage andet freelance-arbejde. Jeg er så blevet fastansat på sporten med enkelte afstikkere til andre redaktioner, hvis der skulle være brug for det, fra februar og et halvt år frem.”
Hvor meget fylder sporten i dit arbejde?
“Mere og mere, og vi er da (heldigvis) nået til et punkt, hvor det er ved at fylde alt. Radio4 er stadig en lille station, så der har været god mulighed for at hjælpe til på alle mulige andre redaktionener. Jeg har i min relativt korte tid på Radio4 været forbi morgenfladen, forsvarspolitikprogrammet Frontlinjen, samtale- og debatprogrammet Ring til Due, vores USA-valgdækning og så selvfølgelig samtlige sportsprogrammer. Det giver enormt meget at samle erfaring, rutiner og arbejdsgange på andre redaktioner, men samtidig er jeg af den overbevisning, at for at blive rigtig god, så skal du gerne beskæftige dig med det samme emne i det lange løb. Nu er jeg landet et sted, hvor mit arbejde består af i nærheden af 90 % sport, og det føler jeg mig enormt privilegeret over.”
Du er involveret i Radio4-programmet 4 På Foden. Hvordan vil du beskrive jeres program?
“Det er vores fodboldhjertebarn. Det er en privilegeret position at have to timers sendeflade om ugen til at gå dybt på emner, der fortjener det. Vi har eksperimenteret en del med programmet, og er nu landet fint i et format, der bruger første time på aktuelle emner, mens anden time er tematiseret og ikke nødvendigvis med en højaktuel krog. Vi er heldigvis lykkedes med at finde et format, som mange enormt dygtige sportsjournalistkolleger gider at bruge bruge tid på at gæste, og det gør at vi med al ydmyghed kastet overbord sidder med to timers enormt lytteværdig sportsradio hver uge.”
Hvordan vil i adskille jer fra den fodbolddækning der er rundt omkring i landet?
“For nu at falde til en tyndslidt kliché, så skal vi under alle omstændigheder skille os ud. Jeg ser ikke programmet som en en-til-en-konkurrent til noget af det, der ligger ude på det allerede bugnende lydmarked for fodboldstof. Min gode kollega Claus Elgaard har for vane at sige, at “vi ikke skal være bedre end de andre til at snakke om, hvem der skal spille højreback”, og det synes jeg egentlig er meget rammende i al sin enkelhed. For det kan og skal vi nemlig ikke. Vi er også godt hjulpet på vej af, at Dan Grønbech står i spidsen for programmet. Han kommer fra en baggrund som nyhedsjournalist på andre radiostationer, og har ikke før været sportsjournalist. Han er kommet ind med et hav af spændende perspektiver, der delvist er hjulpet på vej af, at han hidtil har betragtet sportsjournalistikken udefra. Og så er det ellers delvist hjulpet på vej af, at han er pissedygtig.”
Radio4 er stadig et forholdsvist nyt medie. Hvordan har den første tid været, og hvordan oplever du, at det går for stationen?
“Der hersker en enorm skabertrang på radioen. Det er et inspirerende miljø at komme ind i, og det skaber meget naturligt nogle rammer, hvor der er kort vej fra tanke til handling. Som alle nyetablerede medier har radioen skullet finde sine fødder, men den proces har jeg ikke oplevet så intensivt indefra, da jeg trods alt først kom til, da radioen allerede havde over et halvt år på bagen. Jeg kom på et meget taknemligt tidspunkt midt i sommeren, hvor coroaen så ud til at være på tilbagetog og en omfattende nedlukning var forbi sit højeste punkt. Jeg kom faktisk ind til en mere struktureret redaktion, end jeg havde forventet på den baggrund.”
Ved siden af Radio 4-jobbet laver du calcio.dk. Hvad er det for noget? Og hvad er ambitionerne med det?
“Det er et produkt af min kærlighed til de længere sportsjournalistiske formater på tekst. Med fokus på fodbold. Jeg havde gået med idéen længe, og efter at jeg blevet færdiguddannet i januar 2020 og ernærede mig som freelancer var tiden endelig til det. Det sidste skub fik jeg helt firkantet, da jeg brændte inde med et par tekster, som jeg ganske enkelt ikke kunne få solgt. Oftest med vinkler, der kræsede for fodboldhipsteren. Et portræt af Freirburgs træner Christian Streich, en gennemgang af Napolis taktiske historie, der blottet for rendyrkede angribere og fokus på nye fodboldvinde på Balkan. Den slags. Jeg kunne konstatere, at jeg enten ikke var dygtig nok, eller at der ikke var en platform til den slags lidt længere tekster i Danmark. Jeg kan ikke prale af at have nået en konklusion, for det er stadig ikke lykkedes mig at finde en forretningsmodel. Rent økonomisk har det været con amore fra dag ét, og det kommer det også til at være, så længe jeg er hos Radio4 på fuldtid. Men siden lever videre, om end på et lavere fritidsblus, for selvom jeg nu laver radio og synes det er enormt sjovt og udfordrende, holder jeg stadig meget af at skrive og hverken kan eller vil holde mig fra det.”
Du er forholdsvis nyuddannet, men har alligevel arbejdet som sportsjournalist i nogle år. Hvad tænker du om dine første år i branchen?
“Jeg fik mit første sportsjournalistjob hos KanalSport, da jeg var 16 år. Det er 12 år siden. Sportsjournalistikken har altid været det, der har draget mig mest, og hvis der er noget, de 12 år har lært mig, så er det, hvor privilegeret en position, det er at få mulighed for at arbejde med sportsjournalistik på fuldtid. På den baggrund har jeg været heldigere end de fleste, og held forpligter lidt på samme måde som talent, tror jeg. Jeg har fået så utrolig mange fine muligheder, som mange af dem, der bliver færdiguddannet nu og i de kommende år, kun kan drømme om. Jeg har eksempelvis arbejdet fuldtids som pokerjournalist og -redaktør og dækket store pokerturneringer i Barcelona, Paris, Prag og Las Vegas i perioden 2010-2016. Jeg var heldig at ramme en interessesfære samtidig med et pokerboom, da jeg var ung og havde tid og mulighed for at kaste mig ud i det. Det var alt sammen inden jeg søgte ind på Journalisthøjskolen, og det siger sig selv, at sådan nogle muligheder har klædt mig enormt godt på. Det er ikke mit indtryk at sådan nogle muligheder eksisterer i samme omfang længere. Oven i købet virker det helt generelt ikke som den nemmeste tid at blive nyudklækket journalist, så alene det at være beskæftiget med journalistik på fuldtid priser jeg mig enormt lykkelig overfor.”
Hvad er i din optik det bedste ved dansk sportsjournalistik i disse år?
“Jeg bliver til stadig imponeret over, hvordan et lille land som Danmark til stadighed kan producere sportsjournalistik, som til fulde kan begå sig henover grænser. Politiken er en stor del af Football Leaks og Jan Jensen og Ekstra Bladets dækning af FIFA, er noget, man orienterer sig mod på europæisk og international plan. Det er jeg meget inspireret af, og det synes jeg vi alle kan være enormt stolte af på fagets vegne.”
Hvad er i din optik sportsjournalistikkens største udfordring i disse år?
“At bevare den gode, kritiske journalistik og dens relevans. Jeg ser ikke tegn på, at den er ved at forsvinde, men den får sværere kår i en tid, hvor eksempelvis mange fodboldklubber lukker om sig selv og i højere grad kommunikerer via egne kanaler.”
Hvad er dine ambitioner og drømme for fremtiden som sportsjournalist?
“Det kommer til at lyde corny, og det er det vel sagtens også, men i sidste ende er min drivkraft, at jeg gerne vil præstere noget, der ikke er ligegyldigt. Hvis jeg om mange, mange år kan se tilbage og sætte min finger på noget, der har sat et aftryk eller ændrer noget, så vil jeg være tilfreds. Jeg holder også meget af sportsjournalistikken fordi den kan formidle og begejstre, og det skal den også, men den kan og skal også sætte en journalistisk dagsorden. Sportswashing, kviklånslov, usund kultur i visse elitemiljøer, pengenes magt. Der er så mange ting, der skal belyses, og hvis jeg ikke selv får tændt lommelygten, så vil jeg blive meget skuffet.”